Et begreb jeg stødte på for 6 år siden, som jeg stadig minder mig om ofte.

Det var det som lærte mig forskellen på behov og behag i mit liv.
Og det har gjort en kæmpe forskel, fordi jeg nu kan få øje på, når jeg ryger væk fra at prioritere mig selv og mine dybeste behov.

Jeg har lyst til at dele den med jer.

Din krop har en masse behov

Hvis ikke du lever med udgangspunkt i de behov, så dræner du din krop og det betyder træthed, underskud, vrissen og tristhed på længere sigt.

Behov er det du har brug for, og som giver solid, god energi.

Behag er det du gør, for at komme væk fra noget ubehageligt, og som skal give dig en umiddelbar rar følelse, men som dræner dig i længden.

De åbenlyse behag er alt for meget sukker og skærmafhængighed

De knap så åbenlyse er at overskride egne grænser, for at andre skal tænke noget bestemt om os

Hvis du har fået byttet om på de to, på behov og behag, så føles det som om der ikke er timer nok i døgnet, eller at tiden ligesom bare flyver afsted.

Da jeg for 6 år siden, satte mig for, at jeg ville leve på Det Kærlige Fundament, så godt jeg kunne, synes jeg mildest talt det var latterligt urealistisk.

Jeg manglede tid.
Tid til at drikke vand
Tid til at spise sundt
Tid til gåturen eller løbeturen
Tid til mere søvn
Tid til meditaiton
Tid til nærhed
osv. – alt sammen det som udgør Det Kærlige Fundament

Min underviser gjorde mig opmærksom på, hvor god jeg var til at få mine børn i seng, sørger for sund mad, vand, madpakker, rent tøj, bad osv. Og spurgte (fucking irriterende): “Hvem er det der bestemmer, at du ikke har ret til det?”

Hvis der ikke er plads til alles behov på 

Det Kærlige Fundament.

så er det fordi, at der er fyldt med behag.

Behag er alt det du gør, som skal give dig en umiddelbar rar følelse, men kun på kort sigt – altså som at tisse i bukserne.

Så jeg gik i gang med at lede efter skjulte behag-ting i mit liv,

I første sorteringsrunde stillede jeg disse spørgsmål, som du skal have med dig i dag:

Hvis der ikke er plads til alles behov

𝟏. Hvad gør jeg i mit liv, for at andre ikke skal opdage det?

Eks. Siger jeg ja til for meget, for at de andre skal synes jeg er god, venlig, sej eller overskuds-agtig?

Eks. Rydder jeg op i huset, for at andre skal synes jeg er et tjekket menneske?

Eks. Laver jeg ekstravagante madpakker for at pædagogerne/lærerne skal synes jeg gør det godt nok, selv om mine unger bare gerne vil have fire flade med leverpostej?

𝟐. Hvornår sætter jeg andres behag før mine egne behov?

  • Bliver jeg oppe til sent, for at hygge med manden, selvom min krop skriger på søvn?
  • Tager jeg til en fest med mennesker jeg ikke orker, fordi det er noget man bør.
  • Siger jeg ja tak til en kage jeg ikke har lyst til, for at den gode giver ikke skal føle sig afvist?

En lille julegave til dig der er nysgerrig på, hvordan du kan begynde at blive klogere på dig:)

Knus Nana, Empowerment Academy